STIG BENNY SCHULZE: EDITH SPURVEN PIAF - 2011
Instruktion: Stig Benny Schulze

Det Lille Teater Flensborg fortæller historien om Edith Piafs omtumlede liv. Alexandra Alexandrova er fin til hovedrollen - men forestillingen bevæger sig tungt og ujævnt.
Heldigvis har vi den yndige Alexandra Alexandrova at glæde os over i hovedrollen som Edith Piaf. Hun er ud af en bulgarsk ballet- og operasangerfamilie og vil af flere inden for det danske mindretal være kendt for sit engagement i gymnastikforeningen DANs balletafdeling. Og så kan hun også synge ganske udmærket, og det pynter gevaldigt på denne forestilling, som har et sympatisk sigte: At fortælle den bevægende historie om Frankrigs vel mest elskede sangerinde, der blev født i fattigdom i 1915 og sendt videre til sin bedstemor, fordi moren ikke selv kunne opforstre hende.

Her gik hun for lud og koldt vand, hvor hun angiveligt skal have drukket rødvin i sutteflasken. Senere kom hun til farmoren, der drev et bordel, og hun drog omkring som cirkusartist med sin far, og i 1935 fik hun gennembruddet i en kabaret på Champs-Élysées, hvor hendes talent og usædvanlige stemme blev bemærket. Men det blev til succes med fiaskoer undervejs, og hun kunne nok tiltrække mænd, men havnede ofte i ulykkelig kærlighed. Og for at gøre ondt værre røg hun på morfin efter en trafikulykke og døde som blot 47-årig nedslidt af et hårdt liv.

Hendes skæbne har Stig Benny Schulze fået et udmærket manuskript ud af. Han har også selv instrueret forestillingen og spiller også Piafs store kærlighed, bokseren Marcel Cerdan, samt den radiojournalist, der binder hele forestillingen sammen. Den fortælles nemlig som flashbacks i et radiointerview, som Edith Piaf gav kort før sin død i 1963.

Ideen er god, og hele forestillingen igennem laves gode og smukke scenebilleder - især i anden afdeling krydret med levende billeder på skærme på hver side af scenen og et interessant, men noget langsommeligt optrin med hvide bånd mellem Piaf, Marcel Cerdan og den anden kvinde i trekanten. Stig Benny Schulze har mange jern i ilden i denne forestilling.

Det er dog sangene, der giver forestillingen et kvalitativt løft i den meget tungsindige oprulning af Piafs liv. Først og fremmest »Non, je ne regrette rien«, en sang, hun sang for at redde et teater i Paris, oftest på morfin, og en sang, som på en ganske særlig måde fortolker Piafs eget liv. Den får vi først som indgang til forestiling og henimod slutningen en gang til på dansk - og med en gråhåret Alexandra Alexandrova. Der til sommer bliver student fra Duborg-Skolen.

De øvrige medvirkende i »Edith Spurven Piaf« behersker alle et væld af roller som Piafs mor, far, bedstemor, komponisten Raymond Osso, Louis Dupont som hun fik sit eneste barn med, Marlene Dietrich og mange flere. Det er Kaja Jill Schäfer, Stefanie Acker (der også har stået for koreografien), Doris og Niels-Ole Lindgaard samt Nikolai Tetens, der er scenearbejder.