| Historie |
| Hjemmet |
|
|
Fortællingen om Det lille Teater
Flensborg kunne passende starte med en
fortælling om "Hjemmet" i Mariegade 20.
I
slutningen af 1700-tallet var Flensborg den
førende søfartsby i hertugdømmerne, og
befolkningstallet var i vækst. Ved
folketællingen i 1769 lød befolkningstallet på
6800, dette tal var i 1806 ca. 12000. Pladsen
inden for bymuren blev for lille og den
1.februar 1796 bekendtgjorde magistraten i
Flensborg tilladelse til byggeri uden for
bymurene. Således blev det tilladt at opføre
huse uden for St. Hans Port og Nørreport og
derudover langs den senere Mariegade.
Mariegade løb fra St. Marie Kirke og op ad skråningen gennem
bymurens Marieport, der lå ud for Hjemmet. Gaden
gik indtil 1881 under navnet "Kogangen", idet
der af denne vej ud fra byen blev drevet kvæg og
svin til bymarken, hvor der var fællesgræsning.
Med tilladelsen om at måtte bygge langs Kogangen
blev Marieport overflødig og denne blev revet
ned i 1837 og stalde der i forejen lå langs
gaden blev ombygget til beboelsesejendomme, og
nye huse blev opført.
Bygningen "Hjemmet" var et af de første
større huse, der blev opført efter
magistratsbekendtgørelsen i 1706. Den blev
opført i 1840 efter Marieports nedrivning og
blev bygget tæt op af den gamle bymur af byens
borgmester, der ydermere som den eneste i gaden
fik ret til at bygge tilbagetrukket på grunden,
så huset fik en forhave. Efter en årrække at
have fungeret som borgmesterbolig blev huset
solgt til tømmerhandler Biehl, der have
savskæreri i naboejendommen. Huset forblev
herefter i familien Biehls eje i nogle
generationer. Den efterfølgende ejer var
cheflæge Dr. Schädel fra Diakonissestiftelsen,
der brugte huset som embedsbolig.
Fra omkring
århundredskiftet til sin død i 1906, lejede
Flensborg Avis' redaktør Jens Jessen ejendommen.
Jens Jessen var med sit journalistiske talent,
sin sproglige begavelse og sin store kærlighed
til dansk kultur og sprog med til at skrive
danske pressehistorie og med ham fik "Hjemmet" for
første gang betydning for det danske mindretal.
Under 1. verdenskrig blev huset brugt til soldaterhjem
for den kejserlige marine, men i 1920 overgik
ejendommen til Frelsens Hære i Danmark, der kort
efter solgte den videre til generalinde Julie
Ramsing, der stillede "Hjemmet" til rådighed for
"Flensborgsamfundet".
"Flensborgsamfundet" stillede
bygningen til disposition for flensborgsk ungdom og som gæstehjem for
besøgende nordfra. Fra 15. oktober 1920 til
16.april 1923 kom den til at tjene et andet
formål, idet den senere Duborg-Skole "Folkelig
dansk Realskole" fik til huse her.
I de følgende år var der især Flensborg
Ungdomsforening, der holdt til i "Hjemmet" med
foredrag, folkedans og andre aktiviteter. Det
blev således også her kammerater samledes, da
indkaldelserne begyndte at tynde ud i deres
kreds, og her de unge sydslesvigske soldater
søgte til, når de var hjemme på orlov.
Efter krigen stod "Hjemmet" igen til
rådighed for såvel ungdom som distrikter under
Sydslesvigsk Forening. I dag foregår der stadig
ved siden af teatrets arbejde distriktsarbejde,
og den danske skakklub holder også til huset.
"Hjemmet" er nu Sydslevigs danske
Ungdomsforeningers ejendom og hos dem bor
teatret til leje.
Tidens gang har efterhånden sat sit præg på bygningen
og SdU har i de sidste år (2005-2007) haft en
del, at se til i forbindelse med
vedligeholdelsen af "Hjemmet".
SdU besluttede i 2007 at ansøge "A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal" om penge til en gennemgribende
renovering af bygningen i Mariegade. I november
2007 bevilligede fonden næsten 5,2 mill. kroner
til projektet og renoveringen kunne påbegyndes
og blev afsluttet i juli/august 2009. Den
18.september 2009 afholdtes officiel "genåbning"
af "Hjemmet".
|
| Det lille Teater |
|
"Det lille
Teater" blev oprettet den 13. januar 1966, hvor
man havde premiere på Gustav Wieds "Fru Mimi" og
yderligere opførte et af Sønderjysk
Forsøgsscenes stykker Beckets: Krapps sidste
bånd, instrueret af lærer Uwe Ohlsen.
Uwe Ohlsen fungerede som formand for
teatret, til Ny Balle i april 1966 overtog
formandskabet. Det varetog hun, til hun i 1978
måtte opgive det på grund af teater- historiske
studier i København, der siden førte til
magistergraden i teatervidenskab. Ny Balle satte
igennem sit formandskab og sit arbejde som
instruktør og skuespiller sit afgørende præg på
teatret.
Ved oprettelsen af teatret var det især
regelmæssighed, man tilstræbte. Man ønskede et
fast spillested med faste spilledage og med
spilleplan lagt for en hel sæson ad gangen.
Derved opnåede man at få en stab af aktører
under konstant træning og dermed muligheden for
at skabe en stamme af virkeligt kunnende
teateramatører.
I de første år frem til 1974 arbejdede "Det
lille Teater" som en afdeling under Sønderjydsk
Forsøgsscene. Ved generalforsamlingen den 30.
maj 1974 blev det besluttet, at teatret i
fremtiden alene ville være tilsluttet
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.
De mange forestillinger, der er givet
gennem de mange år fra 1966, vidner om
produktivitet og spændvidde i teatrets arbejde.
Regelmæssigheden i arbejdet er nået og
opretholdt gennem alle årene. Der kan kun
erindres én aflysning af en hel forestilling på
grund af sygdom hos næsten alle medvirkende. Det
andet ønske om en fast skuespillerstab er også
blevet opfyldt. Alle der kommer i teatret ser
personer på scenen, til hvem man kan nikke
genkendende år efter år, og uden hvem det
omfattende repertoire ikke havde kunnet
gennemspilles.
Hans Jørgen Henningsen har spillet i
samtlige sæsoner, samtidig med at han har haft
mange instruktionsopgaver, har været teatret
egen komponist og siden 1978 været teatrets
formand.
Ved opgørelserne til statistikken viser det
sig, at der i gennemsnit har været mellem 40 og
55 forskellige medvirkende på og bag scenen. Alt
arbejde på teatret er ligevægtigt - de
medarbejdere, der står for scenografi, lys og
lyd, arbejder intenst og spiller en meget stor
rolle for den helstøbte forestilling.
Suffløren, eller suffløsen, kan også have
betydning, men det må erkendes, at det er
rarest, når vedkommende ikke bemærkes.
Til teatret hører også det nuværende
værtspar Marlis og Claus Dollase - de udviser en
enestående hjælpsomhed og er sammen med deres
børn blevet et integreret led i teatrets
arbejde.
Frem til 1978 lå teatrets scene i salens
østre del uden forbindelse med garderobe,
bademuligheder eller toilet. Skuespillerne var
nødt til at passere tilskuerpladsen eller at
være tilstede bag scenen i god tid før
forestillingens begyndelse, hvilket kunne være
nok så ubehageligt, da der kun var snæver
opholdsplads.
Den nye scene blev så bygget i salens
vesterende med langt bedre udfoldelsesmuligheder
både for instruktør og spillere.
Teatret drives af tilskud fra Flensborg by
og SdU samt en række gaver og legater.
Programmer og plakater fremstilles stærkt præget
af Helge Krempins omsorg, på SdUs trykkeri. Også
Flensborg Avis tænker på os og vi er
taknemmelige for foromtale og anmeldelser og for
interesse for teatrets arbejde.
En epoke slutter.
Det lille Teaters Første Dame igennem mere
end 30 år - Else Fanø, døde i foråret 2005,
hendes indsats for Det lille Teater var
utrættelig både foran og bag scenen og ved
Teatrets generalforsamling i 2006 valgte Det
lille Teaters Grand Old Mand, Hans Jørgen
Henningsen, Det lille Teaters formand siden
1978, at træde tilbage. Videre valgte Marlis og
Claus Dollase at træde tilbage og flytte væk fra
Mariegade 20, da renoveringen af Hjemmet blev
påbegyndt. Så man kan med rette
sige, at en epoke i Det lille Teaters liv er
slut.
Men når én epoke slutter så starter en ny.
Anja von Oettingen har overtaget hvervet
som kasserer for Det lille Teater, efter Else
Fanø og på Teatrets generalforsamling i 2006
blev Alexander von Oettingen valgt som ny
formand.
|
| Det lille Dukketeater |
|
|
| Et særligt
skud på "Det lille Teater"'s stamme er "Det
lille Dukketeater"; inspireret og ledet af Anne
Stubbe Horn siden dukketeatrets start i 1980
Ønsket om at starte et
dukketeater i Flensborg opstod spontant efter
deltagelse i et week-end-kursus med dukkesyning
og dukkeføring i september 1980. Kurset blev
holdt på "Hjemmet"; og her fik kursusdeltagerne
af Det lille Teaters bestyrelse lov til at
fortsætte deres "leg" med dukkerne. Resultatet
blev at gruppen allerede den 6.november samme år
var klar med premieren på deres første
forestilling: "Bastian og Bine". Bag denne
uropførelse stod Inger Høgh Møller, Dola Schulz,
Rita Friedrichsen, Inge Bethge og Anne Stubbe
Horn; forestillingen fik en fin modtagelse og
alle efterfølgende forestillinger blev hurtigt
udsolgt.
Det viste sig snart, at behovet for dansk
teater også for de mindste børn var så stort, at
"Det lille Dukketeater" blev etableret som en
fast del af Det lille Teater, med Anne Stubbe
Horn som leder. Hermed kunne der tilbydes danske
teaterforestillinger på "Hjemmet" for publikum i
alle aldre, med spilletider både formiddag,
eftermiddag og aften.
Ensemblet blev efterhånden udvidet med
flere medspillere i skiftende perioder. Her skal
nævnes Antje Lippert, Helga Krempin, Kirsten
Markert, Birte Hoeg og Karin Goos - sidstnævnte
også som instruktør. De sidste fem år har
ensemblet bestået af Karin Goos og Anne Stubbe
Horn.
Alle forestillinger er blevet skræddersyede
til vores særlige sydslesvigske behov og
sceneforhold; vi har hentet inspiration i både
gamle og nye eventyr eller selv skrevet tekster
til de forestillinger vi har opført.
Vi har altid givet os lov til at
eksperimentere med mange slags materialer og
udtryksformer og lade fantasien blomstre og
holde liv i skøre ideer - under mottoet "teatret
er mulighedernes sted" |
| Kabaretgruppen |
|
De litterære
aftener eller kabaretter, hvor tilrettelæggelsen
har samlet programmet omkring en digter eller en
litterær genre, har ofte vundet genklang hos
publikum. Teatret har ved disse lejligheder
været serveringsteater. I programlægningen har
de litterære aftener tjent som hvilepunkt mellem
to forestillinger, så der har været tid og
mulighed for at bygge den nye forestillings
scene op. Desuden har disse programmer været et
vigtigt bidrag til teatrets turnevirksomhed og
har i uddrag eller forskellige sammensætninger
været brugt til underholdningseftermiddag eller
aftener i distrikterne og ude i landet.
Efter Else Fanøs død har kabaretgruppen
valgt at stoppe sit virke. |
|
|
|