Det lille Teater
Mariegade 20
Flensborg
Forside
Forestillinger
Dukketeater
Historie
  Hjemmet  
    Fortællingen om Det lille Teater Flensborg kunne passende starte med en fortælling om "Hjemmet" i Mariegade 20.

     I slutningen af 1700-tallet var Flensborg den førende søfartsby i hertugdømmerne, og befolkningstallet var i vækst. Ved folketællingen i 1769 lød befolkningstallet på 6800, dette tal var i 1806 ca. 12000. Pladsen inden for bymuren blev for lille og den 1.februar 1796 bekendtgjorde magistraten i Flensborg tilladelse til byggeri uden for bymurene. Således blev det tilladt at opføre huse uden for St. Hans Port og Nørreport og derudover langs den senere Mariegade.
    Mariegade løb fra St. Marie Kirke og op ad skråningen gennem bymurens Marieport, der lå ud for Hjemmet. Gaden gik indtil 1881 under navnet "Kogangen", idet der af denne vej ud fra byen blev drevet kvæg og svin til bymarken, hvor der var fællesgræsning. Med tilladelsen om at måtte bygge langs Kogangen blev Marieport overflødig og denne blev revet ned i 1837 og stalde der i forejen lå langs gaden blev ombygget til beboelsesejendomme, og nye huse blev opført.
    Bygningen "Hjemmet" var et af de første større huse, der blev opført efter magistratsbekendtgørelsen i 1706. Den blev opført i 1840 efter Marieports nedrivning og blev bygget tæt op af den gamle bymur af byens borgmester, der ydermere som den eneste i gaden fik ret til at bygge tilbagetrukket på grunden, så huset fik en forhave. Efter en årrække at have fungeret som borgmesterbolig blev huset solgt til tømmerhandler Biehl, der have savskæreri i naboejendommen. Huset forblev herefter i familien Biehls eje i nogle generationer. Den efterfølgende ejer var cheflæge Dr. Schädel fra Diakonissestiftelsen, der brugte huset som embedsbolig.
     Fra omkring århundredskiftet til sin død i 1906, lejede Flensborg Avis'  redaktør Jens Jessen ejendommen. Jens Jessen var med sit journalistiske talent, sin sproglige begavelse og sin store kærlighed til dansk kultur og sprog med til at skrive danske pressehistorie og med ham fik "Hjemmet" for første gang betydning for det danske mindretal.
     Under 1. verdenskrig blev huset brugt til soldaterhjem for den kejserlige marine, men i 1920 overgik ejendommen til Frelsens Hære i Danmark, der kort efter solgte den videre til generalinde Julie Ramsing, der stillede "Hjemmet" til rådighed for "Flensborgsamfundet".   

     "Flensborgsamfundet"  stillede bygningen til disposition for flensborgsk ungdom og som gæstehjem for besøgende nordfra. Fra 15. oktober 1920 til 16.april 1923 kom den til at tjene et andet formål, idet den senere Duborg-Skole "Folkelig dansk Realskole" fik til huse her.
     I de følgende år var der især Flensborg Ungdomsforening, der holdt til i "Hjemmet" med foredrag, folkedans og andre aktiviteter. Det blev således også her kammerater samledes, da indkaldelserne begyndte at tynde ud i deres kreds, og her de unge sydslesvigske soldater søgte til, når de var hjemme på orlov.
     Efter krigen stod "Hjemmet" igen til rådighed for såvel ungdom som distrikter under Sydslesvigsk Forening. I dag foregår der stadig ved siden af teatrets arbejde distriktsarbejde, og den danske skakklub holder også til huset.
     "Hjemmet" er nu Sydslevigs danske Ungdomsforeningers ejendom og hos dem bor teatret til leje.

     Tidens gang har efterhånden sat sit præg på bygningen og SdU har i de sidste år (2005-2007) haft en del, at se til i forbindelse med vedligeholdelsen af "Hjemmet".
     SdU besluttede i 2007 at ansøge "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal" om penge til en gennemgribende renovering af bygningen i Mariegade. I november 2007 bevilligede fonden næsten 5,2 mill. kroner til projektet og renoveringen kunne påbegyndes og blev afsluttet i juli/august 2009. Den 18.september 2009 afholdtes officiel "genåbning" af "Hjemmet".
    

  Det lille Teater  
     "Det lille Teater" blev oprettet den 13. januar 1966, hvor man havde premiere på Gustav Wieds "Fru Mimi" og yderligere opførte et af Sønderjysk Forsøgsscenes stykker Beckets: Krapps sidste bånd, instrueret af lærer Uwe Ohlsen.
     Uwe Ohlsen fungerede som formand for teatret, til Ny Balle i april 1966 overtog formandskabet. Det varetog hun, til hun i 1978 måtte opgive det på grund af teater- historiske studier i København, der siden førte til magistergraden i teatervidenskab. Ny Balle satte igennem sit formandskab og sit arbejde som instruktør og skuespiller sit afgørende præg på teatret.
     Ved oprettelsen af teatret var det især regelmæssighed, man tilstræbte. Man ønskede et fast spillested med faste spilledage og med spilleplan lagt for en hel sæson ad gangen. Derved opnåede man at få en stab af aktører under konstant træning og dermed muligheden for at skabe en stamme af virkeligt kunnende teateramatører.
     I de første år frem til 1974 arbejdede "Det lille Teater" som en afdeling under Sønderjydsk Forsøgsscene. Ved generalforsamlingen den 30. maj 1974 blev det besluttet, at teatret i fremtiden alene ville være tilsluttet Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.
     De mange forestillinger, der er givet gennem de mange år fra 1966, vidner om produktivitet og spændvidde i teatrets arbejde. Regelmæssigheden i arbejdet er nået og opretholdt gennem alle årene. Der kan kun erindres én aflysning af en hel forestilling på grund af sygdom hos næsten alle medvirkende. Det andet ønske om en fast skuespillerstab er også blevet opfyldt. Alle der kommer i teatret ser personer på scenen, til hvem man kan nikke genkendende år efter år, og uden hvem det omfattende repertoire ikke havde kunnet gennemspilles.
     Hans Jørgen Henningsen har spillet i samtlige sæsoner, samtidig med at han har haft mange instruktionsopgaver, har været teatret egen komponist og siden 1978 været teatrets formand.
     Ved opgørelserne til statistikken viser det sig, at der i gennemsnit har været mellem 40 og 55 forskellige medvirkende på og bag scenen. Alt arbejde på teatret er ligevægtigt - de medarbejdere, der står for scenografi, lys og lyd, arbejder intenst og spiller en meget stor rolle for den helstøbte forestilling.
     Suffløren, eller suffløsen, kan også have betydning, men det må erkendes, at det er rarest, når vedkommende ikke bemærkes.
     Til teatret hører også det nuværende værtspar Marlis og Claus Dollase - de udviser en enestående hjælpsomhed og er sammen med deres børn blevet et integreret led i teatrets arbejde.
     Frem til 1978 lå teatrets scene i salens østre del uden forbindelse med garderobe, bademuligheder eller toilet. Skuespillerne var nødt til at passere tilskuerpladsen eller at være tilstede bag scenen i god tid før forestillingens begyndelse, hvilket kunne være nok så ubehageligt, da der kun var snæver opholdsplads.
     Den nye scene blev så bygget i salens vesterende med langt bedre udfoldelsesmuligheder både for instruktør og spillere. 
     Teatret drives af tilskud fra Flensborg by og SdU samt en række gaver og legater. Programmer og plakater fremstilles stærkt præget af Helge Krempins omsorg, på SdUs trykkeri. Også Flensborg Avis tænker på os og vi er taknemmelige for foromtale og anmeldelser og for interesse for teatrets arbejde.
    

     En epoke slutter.
     Det lille Teaters Første Dame igennem mere end 30 år - Else Fanø, døde i foråret 2005, hendes indsats for Det lille Teater var utrættelig både foran og bag scenen og ved Teatrets generalforsamling i 2006 valgte Det lille Teaters Grand Old Mand, Hans Jørgen Henningsen, Det lille Teaters formand siden 1978, at træde tilbage. Videre valgte Marlis og Claus Dollase at træde tilbage og flytte væk fra Mariegade 20, da renoveringen af Hjemmet blev påbegyndt. Så man kan med rette sige, at en epoke i Det lille Teaters liv er slut.
     Men når én epoke slutter så starter en ny.
     Anja von Oettingen har overtaget hvervet som kasserer for Det lille Teater, efter Else Fanø og på Teatrets generalforsamling i 2006 blev Alexander von Oettingen valgt som ny formand.

    

       

  Det lille Dukketeater

 

 
     Et særligt skud på "Det lille Teater"'s stamme er "Det lille Dukketeater"; inspireret og ledet af Anne Stubbe Horn siden dukketeatrets start i 1980

     Ønsket om at starte et dukketeater i Flensborg opstod spontant efter deltagelse i et week-end-kursus med dukkesyning og dukkeføring i september 1980. Kurset blev holdt på "Hjemmet"; og her fik kursusdeltagerne af Det lille Teaters bestyrelse lov til at fortsætte deres "leg" med dukkerne. Resultatet blev at gruppen allerede den 6.november samme år var klar med premieren på deres første forestilling: "Bastian og Bine". Bag denne uropførelse stod Inger Høgh Møller, Dola Schulz, Rita Friedrichsen, Inge Bethge og Anne Stubbe Horn; forestillingen fik en fin modtagelse og alle efterfølgende forestillinger blev hurtigt udsolgt.
     Det viste sig snart, at behovet for dansk teater også for de mindste børn var så stort, at "Det lille Dukketeater" blev etableret som en fast del af Det lille Teater, med Anne Stubbe Horn som leder. Hermed kunne der tilbydes danske teaterforestillinger på "Hjemmet" for publikum i alle aldre, med spilletider både formiddag, eftermiddag og aften.
     Ensemblet blev efterhånden udvidet med flere medspillere i skiftende perioder. Her skal nævnes Antje Lippert, Helga Krempin, Kirsten Markert, Birte Hoeg og Karin Goos - sidstnævnte også som instruktør. De sidste fem år har ensemblet bestået af Karin Goos og Anne Stubbe Horn.
     Alle forestillinger er blevet skræddersyede til vores særlige sydslesvigske behov og sceneforhold; vi har hentet inspiration i både gamle og nye eventyr eller selv skrevet tekster til de forestillinger vi har opført.
     Vi har altid givet os lov til at eksperimentere med mange slags materialer og udtryksformer og lade fantasien blomstre og holde liv i skøre ideer - under mottoet "teatret er mulighedernes sted"

  Kabaretgruppen  
     De litterære aftener eller kabaretter, hvor tilrettelæggelsen har samlet programmet omkring en digter eller en litterær genre, har ofte vundet genklang hos publikum. Teatret har ved disse lejligheder været serveringsteater. I programlægningen har de litterære aftener tjent som hvilepunkt mellem to forestillinger, så der har været tid og mulighed for at bygge den nye forestillings scene op. Desuden har disse programmer været et vigtigt bidrag til teatrets turnevirksomhed og har i uddrag eller forskellige sammensætninger været brugt til underholdningseftermiddag eller aftener i distrikterne og ude i landet.
     Efter Else Fanøs død har kabaretgruppen valgt at stoppe sit virke.